Slagter tilbagekalder leverpostej efter fund af korrosioner

Mere end 300 bakker med grovhakket leverpostej tilbagekaldes, efter at der er fundet en bakke med korrosioner.

Grovhakket leverpostej fra Slagter Norlyk er tilbagekaldt på grund af fund af korresioner, som kan medføre små stykker aluminium i leverpostejen. Foto: Jens Nørgaard Larsen - Ritzau Scanpix

Slagter Norlyk i Grindsted tilbagekalder mandag morgen 340 bakker grovhakket leverpostej. 

Læs også Gård i brand: Brandfolk bankede hul i taget

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse. 

Tilbagekaldelsen skyldes, at der er fundet en foliebakke med korrosioner. 

Korrosioner kan medføre små stykker aluminium i leverpostejen, som kan gøre skade ved indtagelse. 

Læs også Socialdemokratiet skifter kurs og opsiger aftale om havbrug

Den grovhakkede leverpostej er produceret fra den 23. februar til den 25. februar 2019. Sidste anvendelsesdato er fra den 9. marts til den 11. marts.

Maden er solgt i 14 forskellige ABC Lavpris-butikker, heraf er 13 beliggende i Jylland og en enkelt på Fyn. 

ABC Lavpris ligger blandt andet i Randers og Brædstrup. Foto: TV MIDTVEST

Forbrugere opfordres til straks at aflevere eventuelle bakker med leverpostej tilbage til ABC Lavpris eller Slager Norlyk eller at smide dem ud.