Slagsmål om fridag

Byrådspolitikere fortsætter årelang 1. maj-strid

02:35

1 af 2

Rådhuset i Aarhus dannede i aften kampplads om et velkendt politisk slagsmål. Nemlig striden om, hvorvidt 1. maj fortsat skal være en fridag for lærere og elever i kommunen, eller om markeringen af arbejdernes internationale kampdag skal sløjfes.

Forslagsstiller er Lars Boje Mathiesen (LA), og forslaget er nu sat til høring.

Det er langt fra første gang, at højrefløjen stiller forslag om at afskaffe 1. maj som en fridag.

- Det er et forslag vi har stillet i hver eneste valgperiode i de seneste 20 år. Eleverne skal i skole 1. maj, og så kan de have fri en anden dag, helst på dronningens fødselsdag, siger 2. viceborgmester i Aarhus Marc Perera Christensen (K).

Brug for dagen

På Ellevangsskolen møder forslaget både modstand og opbakning:

- Jeg synes faktisk, at det er et ærgerligt forslag, og efter alt det lærerne har været igennem, har de rigtig meget brug for den dag, siger lærer Tine Schæfer.

- Jeg synes, at det er en god ide, at det er op til de enkelte skolebestyrelser at beslutte, siger lærer Ina Vinther.

Forslaget er dømt nedstemt af venstrefløjen:

- Det er en dag med stor historisk betydning, som er vigtig for det samfund og arbejdsmarked, vi har i dag, siger politisk ordfører Lotte Cederskjold (S)

Danmarks Lærerforening anslår, at lærere og elever holder fri på arbejdernes kampdag i omkring hver tredje kommune i landet, fortrinsvis de socialdemokratiske

Se mere i tv-indslaget øverst på siden.