Slagsmål foran Bazar Vest: En person kom til skade

En person blev kørt på skadestuen efter et slagsmål i Aarhus søndag

00:24

VIDEO: Efter slagsmålet patruljerede Østjyllands Politi i området omkring Bazar Vest. Video: Local Eyes

OPDATERING: To personer er anholdt i forbindelse med slagsmålet. En 24-årig mand havde stiksår i ballerne. 

Politiet blev søndag eftermiddag kaldt ud til et slagsmål ved Edwins Rahrs Vej foran Bazar Vest.

Østjyllands Politi kan ikke sige meget om sagen udover at bekræfte, at der har været et slagsmål, og at der er en tilskadekommen.

Læs også Parkeringsvagt blev spyttet i ansigtet i Aarhus

- Personen har efterfølgende været til behandling på skadestuen, fortæller politikommissær ved Østjyllands Politi Ahmad Majeed.

Politiet efterforsker stadig episoden og har endnu ikke anholdt nogen i forbindelse med slagsmålet. Foto: Local Eyes

Ingen personer anholdt 

Politiet fik anmeldelsen om slagsmålet klokken 14.48 og har søndag eftermiddag været til stede ved Bazar Vest.

Der er endnu ikke anholdt nogen personer i forbindelse med slagsmålet.

- Vi efterforsker lige nu på sagen. Lige nu har vi ingen anholdte i sagen, siger politikommissær Ahmad Majeed. 

Læs også Kraftig brand i industribygning: Brandmand fik stød