Slå håret ud og smid bh'en!

Er det tid til et nyt ungdomsoprør?

10:32

1 af 2

Den Gamle By i Aarhus har opført et hippiekollektiv, som det så ud i 1974. Museet giver nu en flok unge østjyder mulighed for at flytte ind i en uge og leve som hippierne.

Centerleder og Markante Meninger-debattør René Skau Björnsson kunne ikke selv tænke sig at flytte ind, men han synes alligevel, at idéen er god.

- Jeg vil anbefale mine børn at gøre det. De har mulighed for at gøre oprør mod autoriteterne, for at tage det hele lidt mere afslappet. Nu skal de igennem en uddannelse, og de skal klare det på normeret tid. Der er så mange regler, der er så mange autoriteter, der bestemmer over deres liv, siger han i aftenens udgave af Markante Meninger.

- Hvor er der bare brug for, at der kommer en eller anden form for oprør, hvor drengene slipper håret løs og pigerne smider bh'en!

Hør, om foredragsholder og forfatter Lotte Heise og journalist Susanne Hoeck er enige i indslaget ovenfor - eller se med kl. 20.10 på TV 2 | ØSTJYLLAND.