Skypumper i Østjylland

Uvejret forårsagede skypumper i Aarhus-forstæder

Først skinnede solen, men så kom regnen, vinden og en skypumpe.

Tordenvejret buldrede løs i Østjylland. Regnen piskede nedad ruderne, og vinden bed næsten i kinderne. For en kort stund var sommeren glemt, da et kortvarigt uvejr lagde sig ned over det østjyske. Aarhus-forstæderne Mårslet og Hasselager var ingen undtagelse.

Kort efter klokken 14.10 spottede en séer noget, som man ikke ser så ofte i Østjylland. En skypumpe hvirvlede rundt på himlen over villatagene i den stille by i idyliske omgivelser. Sorte skyer malede den øverste del af himlen grå-sort.

Forneden kunne man ane en spids, som drejede rundt og rundt. Men det var kun for en kort stund, og så var den væk igen. Pumpen trak sig op i skyerne og forsvandt ud i det fjerne.

Skypumper opstår oftest i denne tid mellem slut-juli til midt i september. Skypumper er stadig et sjældent fænomen i Danmark, selvom der hvert år bliver observeret en del.

Normalt bliver skypumper dannet over vand, men de kan også opstå over land, og så er de kun til i op mod tyve minutter, før de går i opløsning - ligesom dem i Mårslet og Hasselager, som trak sig op i sig selv.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig