Skylder millioner i børnebidrag
Skilsmisseforældre skylder de østjyske kommuner mange hundrede millioner kroner.
11. feb 2004, kl. 13:48
Mere end 30 dage gammel
Østjyske skilsmisseforældre skylder kommunerne mange hundrede millioner kroner.
Når forældrene ikke betaler børnebidrag, er kommunerne nemlig forpligtede til at dække de manglende indbetalinger til den part, der har dem til gode hos den tidligere samlever. Men kommunerne har efterfølgende svært ved at få pengene tilbage.
Alene Århus Kommune havde ved udgangen af sidste år 283 millioner kroner til gode i manglende underholdsbidrag. Randers har 48 millioner kroner ude at svømme på den konto, og i Silkeborg er tallet oppe på 32 millioner kroner. /ritzau/