Skyfrit med sol og køligt badevand

Onsdag bliver pæn men fortsat med en kølig vind og ikke mindst køligt badevand.

01:10

VIDEO: Se vejrudsigten for Østjylland onsdag den 10. juli og dagene derefter.

Morgenen starter nogle steder lidt køligt onsdag med temperaturer på 12-13 grader og en jævn vind fra nordvest. Men op ad dagen bliver onsdagen ganske pæn. 

- Der er gode chancer for, at det for en gangs skyld holder tørt. Vi har været lidt udsat for de her eftermiddagsbyger, men det ser ud som om, de bliver væk onsdag, siger vejrvært ved TV2 Vejret Peter Tanev.

Læs også Familie står frem efter togulykke: - En ubeskrivelig tragedie

Temperaturerne kommer op på 20-21 grader ud på eftermiddagen, men badevandet er stadig mest til at soppe i.

- Tager man ud i bølgen blå, så vil man opleve at badevandet er til den kølige side på 15-17 grader, fortæller Peter Tanev.

Der vil ikke være mange skyer onsdag. Foto: Colourbox

Flot weekend

De kommende dage vil også byde på udmærket vejr med temperaturer omkring de 20 grader. Torsdag og fredag dog muligvis med byger. 

- Risikoen for byger er størst fredag, og her kan bygerne også blive lidt kraftigere. Begge dage er det først ud på eftermiddagen, at de her byger bygger op. Til gengæld er det lunt, og der er ikke særlig meget vind, siger Peter Tanev. 

Læs også Sophie slap for motorvejsstøj: Nu har hun stor skatepark i baghaven

Lørdag og søndag er der for alvor noget at glæde sig til, når det gælder vejret. 

- For en gangs skyld ligner det en sommerlig weekend med temperaturer op på 23-24 grader, ikke særlig meget vind, tørvejr og gode chancer for solskin. Så kan det næsten ikke gøres bedre, siger Peter Tanev.