Skyer og regn over Østjylland onsdag - senere kommer der sne
Der kan også komme lidt regn i løbet af dagen
16. jan 2019, kl. 06:26
Mere end 30 dage gammel
Man skulle næsten tro, at vejret prøvede at passe ind på en dag præget af nyheder om regionsnedlæggelser og en brexit-aftale, der ikke blev godkendt.
I hvert fald hænger der skyer over Østjylland onsdag med en smule regn i morgentimerne.
Luften er dog ikke helt kold.
Temperaturerne kommer til at ligge på 5-7 grader i løbet af dagen.
Sne på vej
Ud på eftermiddagen vil der komme flere skyer og mere regn, og i aften og nattetimerne vil der komme en koldfront ind over Østjylland.
Det betyder, at der vil blive koldere torsdag med risiko for snebyger.
Øverst i artiklen kan du se vejrudsigten for hele ugen.