Skydegal soldat for retten
I juli affyrede 21-årig soldat adskillige skud i Skejby. I dag begynder retssagen mod manden, der også havde sprængstof på sig.
29. aug 2008, kl. 09:03
Mere end 30 dage gammel
Retten i Århus behandler i dag en sag mod en 21-årig soldat, der tilbage i begyndelsen af juli affyrede en række skud mod træer i Skejby i det nordlige Århus.
Den 21-årige savnede ifølge eget udsagn spændingen fra livet som udsendt soldat.
Soldat, der var fra fra Jydske Dragonregiment, havde foruden en pistol også 150 gram plastisk sprængstof på sig, da politiet nåede frem til stedet, hvor den unge mand affyrede de mange skud.
TV 2 | ØSTJYLLAND følger sagen.