Skybrud skaber togproblemer
Aflysninger og forsinkelser
Østjylland og resten af landet har dagen igennem været ramt af en masse regnvejr, og det giver problemer for togtrafikken.
Det ene af de to jernbanespor mellem Fredericia og Vejle er lukket efter et dæmningsskred ved Børkop, og det giver trafikale problemer for togene til Aarhus.
Det betyder, at flere regionaltog på strækningen er aflyst, og at interCity- og InterCityLyn-tog fredag kører med forsinkelser på 15 til 20 minutter.
I stedet for de aflyste regionaltog er der sat busser ind ved stationerne Brejning og Børkop.
Arbejdet med dæmningen vil fortsætte lørdag, hvorfor togtrafikken også påvirkes der.
- Vi forsøger at minimere forsinkelserne på lørdag, så de bliver på omkring 10 minutter for interCity- og InterCityLyn-tog, meddeler DSBs kommunikationsafdeling.
Du kan læse mere om DSBs trafikændringer her.