Skybrud: Østjylland ramt

Især voldsomt regnvejr i det sydlige Aarhus

Store regndråber i stride strømme. DMI varslede tirsdag om risiko for skybrud natten til onsdag, og det viste sig at være med god grund.

Lokalt har der været skybrud flere steder i landet.

I alt har Falck måttet rykke ud til 22 vandskader i løbet af dagen i dag, fortæller kommunikationschef ved Falck, Louis Honore.

- Skaderne er fordelt jævnt hen over landet, dog med flest i det sydlige Aarhus. Det var relativt voldsomt, de steder, vi var ude, fordi vandet stod op af kloakkerne, men det lagde sig relativt hurtigt igen, siger han.

Alvorlige skader

Selvom vandet hurtigt lagde sig, kan skaderne dog have været alvorlige rundt omkring, mener kommunikationschefen.

- Der er da nogle mennesker, der i dag har fået sig en kedelig oplevelse, da de er kommet ned i deres kælder, siger han.

For at der er tale om skybrud, skal der falde 15 mm regn i løbet af en halv time, og det gjorde der flere steder lokalt i både Midt- og Østjylland, på Fyn og på Vestsjælland.

Ikke flere skybrud på vej

Vagtchef ved DMI Frank Nielsen fortæller, at der er faldet mest regn i Midt- og Østjylland. Generelt fra 20-40 mm, og lokalt op til 45 mm, dog ikke i løbet af en halv time.

- Der er ingen problemer med 15 mm på 30 minutter. Det giver sjældent problemer med oversvømmelser og slet ikke på landlige områder. Men når man op på 20, 40 eller 50 mm i byområder, så begynder det at give problemer, fortæller han.

De næste dage er der ikke fare for flere skybrud, selvom der den kommende weekend er risiko for større mængder regn. Det bliver køligere med temperaturer på 17-20 grader og en god vestenvind.

40_percent

play Kommune importerer grøn energi: - Vi har ikke plads til solceller

Ældre corona plejehjem

Plejehjemssmitte sender kommune til tops på corona-incidensliste

564abbb1-0132-436a-9895-076458dc1c42

Danmark modtager i første omgang op til 100.000 vacciner, siger Heunicke

corona test

Næsthøjeste smittetal: Yderligere 1367 coronatilfælde i Danmark

Vangdalen Randers

Stribevis af småbrande: Beboere frygter det går galt

Breaking
corona test podning

Styrelse: Flere skal selvisoleres og testes efter tæt kontakt til smittet