Skurvogne mangler lejere
Boligmanglen er tilsyneladende drevet over
De studerendes desperate jagt på boliger er tilsyneladende drevet over.
Efter sommerens ståhej om manglen på boliger byggede Aarhus Kommune en by af skurvogne til studerende uden tag over hovedet. Men nødboligerne står halvtomme hen.
88 skurvogne blev parkeret ved Godsbanen i det centrale Aarhus. Indflytningsklare blev de hurtigt, for der stod mange studerende i akut boligmangel. Men meget tyder på, at den akutte mangel hurtigt drev over. For nødboligerne på Godsbanen er aldrig blevet brugt til fulde. der har langt fra været alt udlejet.
2.553 overnatninger er aldrig blevet booked - og der er da heller ikke udsigt til det, inden de lukker ned for de midlertige boliger i slutningen af oktober.
Én af dem, der har benyttet sig af tilbuddet, er Tina Simonsen, som studerer akrobiologi.
- Det har ikke været så slemt, som jeg havde regnet med. Jeg havde regnet med, at det var meget værre. Det er meget småt med pladsen, men jeg har prøvet at bo på mindre førhen. Selvfølgelig glæder man sig til at komme væk igen, så man får sit eget, men det har været superfedt, at de har sørget for det, det synes jeg. Ellers havde jeg skulle pendle to timer to gange om dagen, siger hun til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Der er 1.496 overnatninger tilbage i alt på Godsbanen, og ud af dem er kun 432 booked. Og ud af de 1.672 overnatninger i oktober er kun 88 blevet booked.
Du kan høre meget mere om historien i indslaget øverst på siden.