Skulpturtyve slår til igen

Et mislykket forsøg på at stjæle "Ørnen"

Genrefoto. Foto: Flickr

Teknik- og Miljøafdelingen i Silkeborg Kommune mistænker skulpturtyvene, der på det seneste har hærget byen, for at forsøge at stjæle skulpturen "Ørnen" på Skoletorvet.

Ifølge MJA.dk har teknik- og miljøafdelingen bemærket, at tre ud af fire bolte fra skulpturen er blevet skruet af.

- Vi mener, at nogen løbende har skruet boltene af for til sidst at kunne stjæle skulpturen, siger vejtekniker Svend Rauff fra Teknik og Miljø i Silkeborg Kommune til MJA.dk.

Der har på det seneste været to andre skulpturtyverier i Silkeborg. Bronzeskulpturen "Frihedskæmperen" blev i januar stjålet fra Indelukket og skulpturen "Le Reitre" fra Silkeborg Bad.

Tyvene mistænkes for at stjæle figurene, skære dem op og sælge dem til skråt.