Skulpturer for blinde

Se og betragte er skiftet ud med føle og røre

01:58

1 af 2

Skulpturerne på årets Sculpture by the Sea blev i dag oplevet gennem helt nye sanser.

Dansk Blindesamfund havde nemlig arrangeret en guidet tur, hvor synshandicappede kunne opleve de mere end 60 skulpturer.

I stedet for at se på skulpturerne fik de mulighed for at danne deres egne indtryk ved at røre dem.

- Jeg synes jo, det er et eksempel på, at man prøver at gøre noget for, at mennesker med en eller anden form for funktionsnedsættelse også kan være med på lige fod med alle andre, siger Finn Amby, som var en af deltagerne på rundvisningen, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Sculpture by the Sea kan opleves - med alle sanser - frem til den 30. juni.