Skudt mand ikke offer for forbrydelse
"En tragisk personlig hændelse." Sådan beskriver Østjyllands Politi dagens fund af en mand, der var død af et skud.
1. sep 2010, kl. 12:41
Mere end 30 dage gammel
Klokken 9.23 onsdag morgen fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en død mand var fundet på en parkeringsplads ved Dyrehaven i Århus. Manden var blevet skudt, og blev fundet ved en personbil.
Hele formiddagen undersøgte politiets teknikere og efterforskere det afspærrede område, og politiet er nu kommet frem til, at den døde mand ikke har været udsat for en forbrydelse.
I stedet er der tale om "en tragisk personlig hændelse", som Østjyllands Politi formulerer det i en pressemeddelelse.
Politiet ophævede afspærringerne klokken 12.30 onsdag.