Skubber mand i åen
Helt uden grund blev en 20-årig mand skubbet i åen
13. nov 2011, kl. 11:49
Mere end 30 dage gammel
En 20-årig mand fik sig en noget våd oplevelse natten til søndag.
Manden stod ved kanten af åen på Åboulevarden i Aarhus, da en 25-årig mand fra Aarhus gik forbi ham, oplyser Østjyllands Politi..
Helt uden grund og varsel gav den forbipasserende mand den 20-årige et skub i ryggen, hvorved han faldt i åen.
Hele episoden blev overværet af en af politiets fodpatruljer, der hjalp den unge mand op af åen sammen med andre tililende.
Oppe på land igen var den våde unge mand lidt forkommen men dog ellers uskadt.
Umiddelbart efter blev den 25-årige mand anholdt af politiet, og efter endt afhøring blev han løsladt.