Skubbede mor i vandet
Børn - og mødre - nød sommeren ved ny badebro
Efter østjyske forhold har beboerne i Ry forholdsvis langt til stranden.
Ikke desto mindre kan beboerne dog glæde sig over, at Knudhule ved Knudsø ligger lige rundt om hjørnet.
Mange lokale Ry-borgere besluttede sig tirsdag for at tage de få kilometer til Knudhule, hvor de foruden det flotte sommervejr kunne glæde sig over, at der netop er blevet anlagt en ny badebro.
Blandt dagens gæster var Anne Juhl, der havde taget sine børn med ud på badebroen.
Under besøget måtte hun dog lide den tort at blive skubbet i vandet af sin seksårige datter.
- Det kan ikke være rigtigt, at jeg ikke kunne stå imod over for det. Men I kom jeg, grinte Anne Juhl efter turen i Knudsø.
Se en kort reportage fra en varm sommerdag ved Knudhule i videoen øverst på siden.