Skriver kontrakt med ungt talent

Silkeborg IF har skrevet to-årig kontrakt med den 20-årige målmand Lasse Jørgensen.

Fodboldklubben Silkeborg IF har sikret sig, at den ikke kommer til at mangle en målmand i de kommende to år.

Klubben har netop skrevet under på en kontrakt med den 20-årige målmand Lasse Jørgensen, som indtil videre har måttet nøjedes med en plads på bænken i superligatruppen.

Aftalen mellem Silkeborg IF og Lasse Jørgensen betyder, at den 20-årige målmand bliver tilknyttet klubben på deltid. På den måde kan han stadig passe sit arbejde uden for fodboldverdenen.