Skriver kontrakt med Århus GF
Håndboldspilleren Bilal Suman vender hjem fra Spanien for at fortsætte karrieren i Århus GF
19. maj 2004, kl. 08:12
Mere end 30 dage gammel
Århus GF kan se frem til at få forstærket sin trup i mændendes håndboldliga.
Fløjspilleren Bilal Suman skriver ifølge dagbladet B.T. under på en to-årig kontrakt med den århusianske håndboldklub i løbet af de kommende dage.
Den tidligere Kolding-spiller er i øjeblikket tilknyttet den spanske klub Barakaldo, men her har han fået grønt lys til rejse hjem uden overgangssum, fordi hans kones orlov udløber til sommer.
Bilal Suman rejste for to år siden til spanien og har endnu et år tilbage af sin kontrakt med den nedrykningstruede klub.