Skraldekonflikt afblæst
Renovationsarbejderne i Århus er gået i arbejde igen efter fagligt møde tidligere i dag.
Den truende skraldestrejke i Århus forbliver formentlig ved truslen. Efter et par timers fagligt møde tidligere i dag gik byens renovationsarbejdere i arbejde igen.
Det skete, efter renovationsarbejderne af kommunen havde fået et løfte om, at hvis de kan dokumentere, at Arbejdstilsynet forbyder tømning af overfyldte skraldespande, så vil kommunen trække et omstridt cirkulære tilbage. Heri kræver kommunen, at selv overfyldte skraldespande skal tømmes.
Ifølge renovationsarbejderne er det kun et praktisk spørgsmål at skaffe denne dokumentation.
Så vidt TV 2 | ØSTJYLLAND erfarer, skyldes hele miseren en skrivebordsfejl i Århus Kommunes affaldskontor.
Tidligere nyhed om sagen:
http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=16096" target=_top>Optræk til skraldestrejke i Århus (23/11-2006)