Skove skal sikre drikkevand
Første folkeskov i Aarhus plantes i maj
Den første folkeskov i Aarhus bliver plantet i den kommende måned.
Der skal plantes skove, som er købt af befolkningen - derfor navnet folkeskove. Man køber simpelthen et eller flere træer, som så bliver plantet et sted sammen med andres køb, og tilsammen bliver det en skov. Men der ligger andre tanker bag end bare at lave en eller flere skove.
- Skal vi fortsat have rent drikkevand, kræver det en stor indsats med nye skovrejsninger som bedst kva udfordringernes omfang hjælpes ved, at vi løfter i flok. Vi danskere kan nu bidrage naturen og sikring af rent drikkevand ved at købe vores egne træer til plantning i nye folkeskove. Træerne plantes på kommunal jord over grundvandsressourcerne der hvor vandværkerne henter vores drikkevand, siger med-initiator for Growing Trees Network, Lars Heiselbjerg Jensen,
Growing Trees Network er en organistation, der vil sikre rent drikkevand, renere luft, skabelse af nye naturområder til gavn for dyr og mennesker.
Organisationen deltager på en festival - sustainability festival- i Aarhus 12. april, hvor de vil få besøg af miljøminister Ida Auken (SF). Her vil de præsentere deres nye koncept for hende og gæster, der lægger vejen forbi kultur-, viden- og livsstilsmessen på Godsbanen.