Skovby-drab: Se alle indslag
I sidste uge blev en 76-årig mand dræbt under et hjemmerøveri. TV 2 | ØSTJYLLAND har samlet alle indslag om drabet her.
Natten til torsdag i sidste uge mistede 76 årige Karsten Nørgaard livet, da endnu ukendte gerningsmand tævede ham ihjel under et røveri i hans hjem. Konen slap uden fysiske mén, og har siden fortalt politiet, at der var mellem tre og fem gerningsmænd, og at disse talte et østeuropæisk sprog.
Den tragiske og opsigtsvækkende sag har i dén grad været et samtale-emne i det østjyske. I Skovby vil mange nu have installeret en alarm, og på vores hjemmeside har over 400 deltaget i en afstemning, om hvorvidt man er bekymret over hjemmerøverier.
Afstemningen er i skrivende stund så lige, som den overhovedet kan bliver. Cirka 50 procent er blevet mere frygtsomme, mens den anden halvdelen altså mener, at risikoen for at blive udsat for et røveri i hjemmet er meget lille.
TV 2 | ØSTJYLLAND har her samlet vores indslag om sagen. Dem kan du se i boksen ude til højre.