Skoleskibet vender hjem

Er tilbage i havn efter 100 dages eventyr

02:15

1 af 2

Onsdag vendte Skoleskibet Danmark hjem til Randers efter næsten 100 dage til søs.

Her har 80 skoleskibselever sejlet ud i verden og oplevet det ene eventyr efter det andet.

- Det har både været en oplevelse med rigtig mange gode eventyr, men det har også været noget, jeg kan bruge videre. Jeg kunne godt tænke mig at komme ud og sejle igen, siger Trine Kofoed, der så frem til at genforeningen med familien på havnen i Randers.

På rejsen har eleverne blandt andet besøgt Brasilien, Madeira og Irland, inden skibet vendte hjem til Randers.

Men inden eleverne kunne lade sig omfavne af den ventende familie på kajen, skulle det sidste arbejde på skibet lige klares.

- Alt det arbejde, der er her på skibet, synes jeg, bare er fedt. Det gør, at der kommer flere udfordringer i løbet af dagen. Man prøver noget nyt, og man lærer noget nyt hele tiden, siger Trine Kofoed.

Du kan komme en tur med på Skoleskibet i indslaget over artiklen.