Skolerådmand vil udbrede skak

Støtter op om skak som tilbud på skoler

Flere skoleelever i Aarhus Kommune skal have mulighed for at spille skak i deres matematiktimer.

Det mener rådmand for Børn og Unge, Bünyamin Simsek (V), som vil forsøge at udbrede spillet til flere folkeskoler.

Kommunen har i forvejen afsat 10 millioner kroner til at sikre mere leg og bevægelse i skolerne, som en del af folkeskolereformen. Penge, som for eksempel kan komme kan bruges på skak.

Se også: Forsker: Spil skak i skolen

Udbredelsen af skakspillet som obligatorisk indslag i undervisningen skal ifølge rådmanden foregå gennem frivillighed. Altså, er det op til den enkelte skole at tage stilling til, om de har lyst til at udbyde skakundervisning i faget matematik:

- Jeg tror på, det vil blive brugt i udbredt grad, men som et tilbud, siger Bünyamin Simsek til TV 2 | ØSTJYLLAND.

TV 2 | ØSTJYLLAND satte i går aftes fokus på de positive effekter, som skakspil kan have for børn og unge. Forskning har vist, at børn får bedre koncentrationsevne og generelt bliver bedre til matematik, hvis de spiller skak.

På flere aarhusianske folkeskoler er skakundervisningen foregået som et pilotprojekt, hvor klasserne hver uge brugte én matematiktime på skak i stedet for regnestykker og ligninger.