Skoler siger farvel til bøger

Om tre år foregår alt på computer, mener IT-chef

Om tre år foregår al undervisning i Odder på børnenes iPads.

Om tre år er det slut med. at børnene i Odder skal slæbe store og tunge skoletasker frem og tilbage fra skolen. Til den tid har de formentlig kun deres lille personlige computer med i skole.

Det bliver resultatet af kommunens store satsning på iPads til alle skolebørn, forudser Odder kommunes indløbschef Jan Møller.

- Jeg kan sagtens forestille mig, at der er om tre år slet ikke er behov for skolebøger. Hvor man tidligere købte bøger hos forlagene, er det elektronisk materiale, skolerne vil købe fra det nye år, oplyser han til Horsens Folkeblad.

Kommunen har allerede været i dialog med Gyldendal om at udvikle materiale til iPads, og det har vist sig nemmere og væsentligt billigere at producere undervisningsmateriale digitalt end i bøger