Skoler: Markant mangel på praktikpladser
Både i Silkeborg og i Århus er der akut mangel på praktikpladser for eleverne på erhvervsskolerne.
1. okt 2009, kl. 07:25
Mere end 30 dage gammel
September viser massiv nedgang i antallet af nye praktikpladser i forhold til sidste år.
Det afslører en rundringning til 10 af landets store og mellemstore erhvervsskoler, skriver Nyhedsbrevet 3F.
3F's forbundssekretær Per Christensen kalder situationen dybt bekymrende.
Han vurderer, at det ikke er nok med den milliard kroner, regeringen har afsat til flere praktikpladser i 2010.
Skoler i følgende byer melder om markant fald i antallet af praktikpladser: Silkeborg, Odense, Holstebro, Esbjerg, Århus, Viborg, Aalborg, Slagelse og Storkøbenhavn.