Skolepiger har dårligere mentalt helbred end drenge

Der er store kønsforskelle i mental sundhed, viser ny børneundersøgelse. Voksne skal være mere nysgerrige.

Selvom børnene selv ved mere om sociale medier end mor og far, skal forældrene sørge for at være nysgerrige. Foto: Kasper Palsnov - Ritzau Scanpix

Helbredsproblemer, ensomhed og problemer med brug af sociale medier.

Læs også Emma var ikke klar til voksenlivet – nu udlever hun sin barndomsdrøm

Det er nogle af de parametre, som piger scorer betydeligt dårligere på end drenge i den nye Skolebørnsundersøgelse 2018. 

Undersøgelsen udgives af Statens Institut for Folkesundhed, der hvert fjerde år måler 11-15-åriges mentale og fysiske sundhed.

Voksne er ikke længere de klogeste, men de skal huske at spørge. De må acceptere, at de unge ofte selv har svarene, men har brug for at få stillet spørgsmålene.

Søren Østergaard, Center for Ungdomsstudier

- Vi ser de store kønsforskelle på området mental sundhed. De ældre piger er mest udfordrede og stikker af fra drengene i mange sammenhænge, siger Mette Rasmussen, som er lektor ved instituttet.

- Håbet var en forbedring af de ældre pigers mentale sundhed. Men de har stadig mange både psykiske og fysiske symptomer.

Blandt 15-årige piger har 42 procent hovedpine mindst én gang om ugen, hvilket er en stigning fra 37 procent i 2014.

Ensomheden stor blandt piger

Dobbelt så mange piger som drenge føler sig også ofte eller meget ofte ensomme. Og 47 procent af de 15-årige piger synes, at de er for tykke.

- Ungdommen er naturligt en svær periode. Men når tallene bevæger sig i den gale retning over lang tid og nærmest bliver en normaltilstand, så er det bekymrende, siger Mette Rasmussen.

Ifølge leder ved Center for Ungdomsstudier Søren Østergaard har forskellige faktorer betydning for tallene i undersøgelsen.

Børnene kan føle sig utrygge og kede af det, når deres færden på sociale medier går skævt. Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

- Smartphones har ændret rammerne for børns liv. De er også mindre sammen med hinanden fysisk, og der er færre voksne i deres liv, for eksempel venners forældre, siger han.

- Det betyder en markant individualisering, hvor man selv går med sine problemer.

Der er derfor brug for voksne, som kan skabe et rum af identifikation og refleksion.

- Voksne er ikke længere de klogeste, men de skal huske at spørge. De må acceptere, at de unge ofte selv har svarene, men har brug for at få stillet spørgsmålene.

- Lærere og især forældre skal spørge og være nysgerrige uden selv at skulle være eksperter.

Tonen er hård

I februar fortalte TV2 ØSTJYLLAND historien om en 6. klasse på Skt. Knuds Skole, der med en temadag to hånd om de trivselsudfordringer, der følger med de sociale medier.

02:21

VIDEO: Her kan du komme med til temadag om digitale dilemmaer på Skt. Knuds Skole. Indslaget er fra 1. februar i år.

Luk video

For tonen kan være rigtig hård i den digitale verden.

- Det føles ikke så godt indeni, fordi man bliver meget ked af det, og så begynder man selv at tro på, at det er rigtigt, det personen har sagt eller skrevet om en, sagde Kaya Nandi Ingomar Mhukayesango fra 6.Y dengang til TV2 ØSTJYLLAND.

Børnene kan føle sig utrygge, og i værste tilfælde også føle sig krænket, hvis det er sådan, at de modtager en besked eller en reaktion på et billede, de har lagt op.

Jonas Thaudahl Jakobson, lærer, Skt. Knuds Skole

Ifølge Red Barnet har danske børn en trist rekord. De har ifølge organisationen europæisk rekord i digital mobning, da 21 procent af danske børn føler sig mobbet på nettet, og det er noget, en lærer fra Skt. Knuds Skole kan genkende.

Læs også Lejrskole i Kenya har givet oplevelser, der ikke kan læses i en bog

- Børnene kan føle sig utrygge, og i værste tilfælde også føle sig krænket, hvis det er sådan, at de modtager en besked eller en reaktion på et billede, de har lagt op, siger Jonas Thaudahl Jakobson, der er lærer på skolen.