Skolekøkken udbrændt
Branden på Ryomgård Realskole brød mandag aften ud i køkkenet og var skyld i røgskader flere steder på skolen.
19. okt 2010, kl. 07:58
Mere end 30 dage gammel
Skolekøkkenet på Ryomgård Realskole blev mandag aften raseret af en kraftig brand, der bredte sig til taget.
Derfor valgte de tolv brandmænd fra Brand og Redning Djursland at rive de indvendige lofter ned for at få has på ilden.
Skolens aula og flere gange har fået røgskader, men ingen personer er kommet til skade.
Branden menes at være opstået i en container udenfor. Den skal nu undersøges af politiets teknikere.