Skolefusion i tynd tråd
Forældrene ser ud til at vinde kampen mod fusion af århusianske folkeskoler med mange tosprogede elever.
De voldsomt omstridte planer om at sammenlægge to folkeskoler i Århus med vidt forskellig andel af tosprogede elever tegner som en politisk dødssejler.
Massivt forældrepres er ved at overbevise politikerne i byrådet om, at det er en forkert beslutning.
De to skoler - Engdalskolen og Sødalskolen- ligger begge i den indvandrerrige bydel Brabrand. Sødalskolen har 80 pct. tosprogede børn og Engdalskolen ca. 20 pct.
Planen om sammenlægningen er et led i en stor kommunal sparerunde. Men udsigten til en fusionsskole med 35 pct. tosprogede børn har fået Engdalskolens forældre til at true med at tage deres børn ud og lave privatskole.
Efter et stort debatmøde tirsdag aften har den radikale rådmand ændret holdning.
- Det er dødfødt at fusionere, når forældrene på den ene skole er så massivt imod, siger Peter Thyssen. /ritzau/
LÆS OGSÅ:Vrede" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=15159">Vrede forældre bag ny privatskole (28/8-06)