Skoleelever laver TV-udsendelse

Erhvervspraktikanter på TV 2 | ØSTJYLLAND laver nyhedsudsendelse om unge og for unge. Se udsendelsen her.

TV for unge behøver ikke nødvendigvis være en cocktail af musikvideoer, amerikanske serier og sms-konkurrencer.

De unge vil også have nyhedshistorier, der er i øjenhøjde med deres egen verden.

I slutningen af oktober var 10 østjyske skoleelever i erhvervspraktik på TV 2 | ØSTJYLLAND. I løbet af den uge, praktikken varede, lavede praktikanterne en række TV-indslag om livet i Østjylland - set fra de unges synsvinkel.

Indslagene blev til sidst samlet i en nyhedsudsendelse, hvor en af de unge selv var studievært. Du kan se udsendelsen ved at klikke i boksen til højre.

Her kan du blandt andet besøge en folkeskole, der har afskaffet karakterræset, og få gode råd om, hvordan man kan dyrke sport på eliteniveau uden at få fysiske mén.