Skoleelever i protestmarch
Skoleelever fra Ebeltoft demonstrerede mod udsigten til store kommunale nedskæringer.
Skoleelever fra Ebeltoft gik i dag i pro- testmarch for at vise deres utilfredshed med udsigten til at skulle blive ofre for politikernes sparekniv.
Meget tyder nemlig på, at den kommende Syddjurs Kommune fra næste skoleår vil slå flere klasser sammen og fyre lærere for at få budgettet til at hænge sammen.
Spareplanerne rammer Toftevangskolen og Skelhøjeskolen i Ebeltoft, som i fremtiden også må se langt efter blandt andet lejrture og skemafri uger.
Flere hundrede elever fra de to skoler gik i formiddag i fælles protestmarch sammen med deres lærere og forældre. Turen gik blandt andet forbi byens rådhus, hvor der blev tændt lys for 'den gode skole'.
Det er skolernes elevråd, der havde taget initiativ til dagens demonstration.