Skoleelever har renset 50 kilometer kyststrækning for skrald

Fire piger har tilbragt fire dage sammen i den gode sags tjeneste.

Fire friske piger fra Odder har renset kyststrækning. "Det er os, der skal vokse op i det."

Et slag for naturen er nu afsluttet for fire efterskoleelever fra Odder.

De første skridt blev taget mandag morgen ved Sondrup Strand syd for Odder. I dag har pigerne tilbagelagt 50 kilometer langs Odder Kommunes kyst med mål i Norsminde. En hel del rigere på indtryk på godt og ondt.

- Vi har været overraskede over, at der har ligget så meget skrald de steder, der ikke er så mange mennesker normalt. Og omvendt har der været mindre skrald der, hvor der har været mange mennesker, siger Anna Fransen.

Læs også VIDEO: Ikonisk tøjhus fejrer 50 års jubilæum

Pigerne har samlet skrald ind om dagen og sovet i shelters i naturen om natten.

Idéen blev søsat i forbindelse et projekt på Aarhus Efterskole, hvor eleverne selv måtte vælge, hvad de ville arbejde med i en hel uge.

Det er håbet om at gøre en forskel for naturen, der har drevet pigerne.

- Det er os, der skal vokse op i det. Og det er vores fremtid, det går ud over, når alt det her skrald ligger og ødelægger naturen, sagde Anna Fransen efter få skridt langs stranden mandag morgen.

 

Fjernbetjening og handsker

På fjerde og sidste dag må pigerne sande, at mængden af skrald har overrasket dem. 

- Ved Sondrup Strand var der virkelig mange bildæk, som folk har brugt til ålefiskeri. Og så var der virkelig også mange mursten, som lå rundt omkring. Og så har der generelt være virkelig meget plastic og cigaretskodder, siger Katrine Jensen.

Læs også Sådan vil sparekniven ramme afdelingerne på AUH

På den 50 kilometer lange gåtur har pigerne flydt flere sække med alverdens skrald, som folk har efterladt til lands og til vands. 

- Vi har virkelig været på dybt vand bogstaveligt talt med vand til knæene, siger Katrine Jensen.

- Vi har også fundet mange sjove ting. En fjernbetjening, handsker og skiliftkort og en parkeringsbillet fra en lufthavn i USA, siger Anna Fransen.

Pigerne håber, at projektet helt generelt vil inspirere borgere og oplyse dem om konsekvenserne af henkastet affald i naturen. Målet er også, at det vil få flere til at værdsætte naturen og tænke over, hvordan man behandler den.

Læs også Rasmus fra Aarhus når toppen af Mount Everest uden ilt på flaske