Skoleelever bruger bolden
Terning-engelsk og basket-dansk på skemaet
Motion bliver en stadig større del af hverdagen for mange skoleelever.
På Kjellerup Skole nord for Silkeborg har man taget skridtet fuldt ud. Her er løb, leg og boldøvelser også blevet en del af dansk- og engelskundervisningen.
I engelsk kaster eleverne fx en terning, hvorefter de skal finde den seddel, der matcher øjnene på terningen. Og i dansk er det ikke nok at svare rigtigt på spørgsmålene - eleverne skal også kaste en basketball i en kurv.
- Generelt vil vi gerne have, at vores elever bevæger sig noget mere. Det giver dem mere energi, og det øger deres koncentrationsevne, siger skoleleder Evald Thorhauge til TV 2 | ØSTJYLLAND.
På Kjellerup Skole er motion indtil videre blevet integreret i cirka hver tiende undervisningstime.
Se mere i tv-indslaget øverst på siden.