Brandvæsenet måtte redde skoleelev op fra mudder til knæene

Sydøstjyllands Brandvæsen modtog i dag en melding om en skoleelev, der sad fast i mudder til knæene og skulle hjælpes fri. Arkivfoto.

En skoleelev i Horsens var i dag kommet lidt for langt ud i en mudderpøl. Brandvæsenet måtte tilkaldes for at få ham fri

Sydøstjyllands Brandvæsen blev i dag kaldt ud til en noget anderledes opgave. En skoleelev fra Horsens stod i mudder til knæene og kunne ikke komme fri af sig selv.

- Vi modtager en melding om en drukneulykke. Da jeg så kommer derud som den første, ser jeg, at det er en dreng på omkring 10-11 år, der sidder fast i mudderet, siger Dennis Ottosen, indsatsleder hos Sydøstjyllands Brandvæsen.

Læs også Fik stjålet fire helt nye vinterdæk, der sad på bilen

Drengen var på tur med sin 4. klasse og havde leget i mudderet. Da han prøvede at trække sig fri fra mudderpølen, var han bare sunket længere ned. Og han var ikke sådan lige til at få op igen.

- Vi forsøgte først at sende en enkelt mand ud for at hive ham op. Men det var ikke nok. Så vi måtte have tre mænd ud. Én til at grave mudder væk med en skovl og to til at trække ham op, siger Dennis Ottosen.

Læs også Delinger fik golfen 'Alma' hjem igen: Ejeren hopper af glæde

Det er ikke hver dag, at Sydøstjyllands Brandvæsen modtager den slags meldinger. Dennis Ottosen var første mand på stedet, og fik givet eleven en jakke, så han kunne holde varmen. Drengen var ved godt mod, da redningsfolkene forlod ham og resten af skoleklassen. 

Læs også Flere østjyske køreskoler lever ikke op til reglerne

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig