Skoledrenge nyder fritiden

Fodboldskole under lockout

00:57

1 af 2

29 drenge fra Hadsten Sportsklub deltager i dag og i morgen i en fodboldskole, der er arrangeret for at give børnene noget meningsfyldt at lave under lockouten. Drengene nyder, at skole er skiftet ud med fodbold for en stund.

- De er total lykkelige og glade, siger Lasse Nejsum, der er hjælpetræner i Hadsten Sportsklub.

Fodboldskolen for drengene, der til dagligt spiller U10, U11 og U12 fodbold i Hadsten, bliver afholdt på en lejet kunstgræsbane i Vivild. Samtidig med at drengene får nogle gode dage med fodbold, så har arrangementet også andre fordele.

- Det er også for at hjælpe forældrene, så de ikke skal bruge en hel dag på at passe børn, siger Lasse Nejsum.

I næste uge får drengene måske mulighed for at spille endnu mere fodbold. Hvis konflikten fortsætter bliver der nemlig måske arrangeret et par dage mere med fodboldskole.