Skolebussernes ruter lavet om: - Vores hverdag er slået i stykker

I Norddjurs Kommune er skolebussernes ruter blevet ændret, og det vækker stor frustration hos forældre, der frygter for deres børns sikkerhed.

02:19

VIDEO: Her kan du se mere om de bekymrede forældre i Norddjurs Kommune, der frygter for deres børns sikkerhed, efter ændringer i skolebussernes ruter.

Mandag var det første skoledag i det østjyske for mange, og formentligt forløb det stille og roligt de fleste steder. Men i Norddjurs kommune gav feriens afslutning anledning til både vrede, frustration og farlige trafikale situationer, fordi mange skolebussers ruter enten er nedlagt eller ændrede.

Læs også Borgere kæmper for sikker cykelsti: - Det er med livet som indsats at cykle her

- Jeg vil føle mig rigtig utryg ved at skulle gå på sådan en vej, siger Sofie Niebuhr Sejersbøl fra 4. klasse på Auning Skole, mens hun kigger ned ad den vej, hvor hun nu skal gå to kilometer for at komme med skolebussen.

- Med sådan nogle små størrelser her bliver vi rigtig utrygge som forældre, siger Mia Niebuhr Sejersbøl med henvisning til datteren Sofie og sønnen Sigurd.

Læs også Jacob hjælper mindre skolebørn over vejen: I dag blev han belønnet

'Skal være trygt at sende sine børn af sted'

Skolebusserne i Norddjurs Kommune har mange steder efter sommerferien fået nye ruter og er blevet reduceret. Noget, der berører mange forældre på flere forskellige skoler.

- Det her er en trafikeret vej, som mine børn nu, med de nye skolebus-planer, skal krydse hver morgen og hver eftermiddag, og det er vi som forældre ikke særlig trygge ved, siger Søren Blach, der er far til to på Auning Skole, mens han viser stedet frem for TV2 ØSTJYLLANDS reporter.

Søren Blach viser det sted frem, hvor hans børn skal krydse vejen for at komme med skolebussen og hjem igen.

- Vi har ikke nogen forventning om, at skolebussen skal køre hen til vores hoveddør, for vi bor ude på landet. Men vi har dog en forventning om, at det kan foregå på en god måde, så vi trygt kan sende vores drenge af sted, siger Søren Blach.

Påvirker mange familier

Det er kun lidt over en uge siden, at forældrene fik at vide, at der ville være store ændringer i skolebussernes køreplaner.

Søren Blach og familien håber, at de nye busruter ændres. 

Søren Blach er også næstformand i skolebestyrelsen på Auning Skole, og han har fået mange henvendelser fra frustrerede forældre, der er bekymrede for deres børns sikkerhed.

- De er også bekymrede for, hvordan de skal få deres hverdag til at fungere med logistikken, hvor skolebussen spiller en stor rolle. Der er forældre, der nu må gå til deres arbejdspladser og bede om at få lavet deres arbejdstider om eller potentielt gå ned i tid, siger Søren Blach.

'Vores hverdag er slået i stykker'

Mia Niebuhr Sejersbøl fortæller, at der tidligere har været alvorlige ulykker på den vej, hvor hendes børn skal færdes, hvis de skal med skolebussen.

Læs også Webdok: Michael spiste 100 kilo slik om året - se hans nye liv helt uden sukker

Tidligere holdt skolebussen tæt på dem, men nu tør familien ikke lade Sofie eller Sigurd gå eller cykle de to kilometer hen til skolebussen, og derfor ser den sig nødsaget til i stedet at køre dem i bil.

- For os, der bor herude, er det en katastrofe. Vi er rigtig glade for at bo herude, og vi købte hus herude, fordi skolebussen gik her. Nu er hele vores hverdag slået i stykker, siger Mia Niebuhr Sejersbøl.

Meilvang: Ikke i orden

Og forældrene er ikke alene om deres kritik. Ifølge Liberal Alliances byrådsmedlem i Norddjurs Kommune, Jens Meilvang, er det ikke i orden at udsætte borgerne for den utryghed.

Læs også Pias grøntsager er guf for svage sjæle - men hun nægter at give op

- Det er meget dårligt. Jeg synes, det er ærgerligt, vi er kommet hertil. Og jeg synes også, at det er ærgerligt, at når man opdager, at der er så mange fejl i den her planlægning, at man så ikke venter med at sætte den i gang, til man har fået ændret fejlene, siger Jens Meilvang.

Men så let er det nu ikke, mener Mads Nikolajsen (SF), der er formand for Børne- og Ungdomsudvalget i Norddjurs Kommune.

Læs også Nu kan skolefravær koste et kvartals børnepenge

- Jeg forstår forældrenes bekymring over trafiksikkerhed. Det er sådan, at vi skal have sikre busruter, og vi har skolebusser for, at der kan være en sikker skolevej, siger han og fortsætter:

- Men det er sådan, at der er lavet så store ændringer i den samlede skolestruktur, at man ikke bare kan gå tilbage til de ruter, der har været. Det er nødvendigt at lave om på en række af ruterne. Hvis man gik tilbage, ville der også opstå problemer og være børn, der ikke kom i skole, siger han.

02:34

VIDEO: Her kan du se hele interviewet med Mads Nikolajsen.

Luk video

Skal bringes i orden

Han fortæller, at forvaltningen i kommunen nu sammen med politiet skal kigge på de steder, hvor der er kommet kritik af sikkerheden.

Mads Nikolajsen erkender, at det ikke har været rimeligt for forældrene, at de en uge forinden fik meldingen om de ændrede ruter.

- Nej, det er ikke rimeligt, og det er for dårligt. Derfor skal vi prøve at få det i orden så hurtigt som muligt, siger han.

Læs også 9-årige Milla er alvorligt syg - ét stærkt bånd er uundværligt

Nu venter der så kommunen et stykke arbejde, inden der potentielt kan komme ændringer.

- Vi ser på erfaringer fra de første uger, vi laver en trafiktælling i uge 36 og justerer derefter. Men der hvor der er tale om sikkerhed, som ved busruten ved Auning, vil det blive gennemgået nu her. Der, hvor der er tale om sikkerhed, skal der rettes fejl i det øjeblik, det er påpeget, siger Mads Nikolajsen.

02:30

VIDEO: I landsbyen Solbjerg har borgerne længe kæmpet for at få en cykelsti til Tranbjerg langs en befærdet landevej. Men i stedet tilbyder kommunen at lave en såkaldt 2 minus 1 vej, hvor en hvid stribe markerer det område, hvor cyklisterne må køre på vejen, men den løsning er borgerne bestemt ikke tilfredse med.

Luk video