Skolebus kørte galt i det glatte føre

En bus fyldt med skolebørn sad fast under fredagens snevejr

02:25

1 af 2

En gruppe skolebørn fra Hvirring nær Skanderborg fik sig en speciel køretur fredag morgen på vej i skole. Den blå bus fra selskabet Umove sad simpelthen fast i det glatte føre på Lergravsvej, og måtte have assistance fra Falck for at komme fri.

Det var op ad en bakke, at det gik galt for buschaufføren.

- Jeg når halvvejs, og så når jeg ligesom ikke længere. Det er som om, der er is i bunden, og det er virkelig glat. Ungerne opdagede ikke rigtig, hvor slemt det var, for jeg gjorde ikke noget dramatisk ud af uheldet, lyder det fra chaufføren Tommy Nielsen.

Forulykket lastbil spærrer Låsbyvej

Han fik arrangeret en anden bus, der kom bakkende frem til stedet. På den måde kom børnene alligevel i skole på trods af uheldet.

- Der er ikke sket store skader på bussen, og jeg skal selv ud at køre engang i eftermiddag, fortæller Tommy Nielsen.

Du kan se klip med den forulykkede bus øverst i artiklen. Her kan du også mere fra Tommy Nielsen.