Skolebus i brand
Busbrand skaber kø på E45
6. okt 2014, kl. 11:19
Mere end 30 dage gammel
En skolebus brød i formiddag i brand på E45 ved Skanderborg.
Bussen kom fra Horsens, og omkring afkørsel 51 ved Skanderborg Nord begyndte motorrummet at ryge.
- Chaufføren holdt ind i nødsporet, hvor passagererne blev evakueret. De blev efterfølgende hentet af en anden bus, fortæller vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Ingen kom noget til ved branden, men bussen udbrændte totalt.
Branden betød, at begge spor i nordgående retning var spærret i en time. Sydøstjyllands Politi oplyste kl. 10.30, at det yderste spor igen skulle være farbart.
Det forventes, at begge spor igen vil være åbent efter kl. 13, når bussen er blevet fjernet.