Skolebørn som flygtninge
Prøvede flygtningelivet på egen krop
På Voerladegaard Skole fik skoleeleverne onsdag en mulighed for at se ind i en anden og mindre tryg verden, end den de selv lever i.
For samtidig med at verden oplever den største flygtningestrøm siden 2. Verdenskrig, så er Dansk Flygtningehjælp gået i gang med at informere danske skolebørn om de vilkår, andre børn lever under i dag som flygtninge. Skolebørnene i Voerladegaard skulle ved hjælp af rollespil afprøve livet som flygtning på deres egen krop .
- Det kan være svært, måske især for børn, at forstå ,hvad det vil sige at være flygtning og være et barn på flugt. Men ved at vi laver rollespillet, så får de nogle helt andre oplevelse med det. De prøver det på egen krop, og de er super gode til at leve sig ind i det, siger projektleder i Dansk Flygtningehjælp Julie Bune til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Eleverne blev inddelt i grupper. Forældreløse børn, familier på flugt og flygtninge, der må kæmpe sig vej til en plads.
- Jeg synes, det er spændende at prøve. Det er det selvfølgelig ikke for dem i virkeligheden, for de har det jo meget værre, siger Josephine Kjær Andersen, der går i 5. klasse på Voerladegaard Skole.
Ifølge Dansk Flygtningehjælp er over 45 mio. er på flugt og man regner med at halvdelen er børn. Rollespillet er arrangeret for at sætte fokus på flygtningebørns rettigheder.
Se reportage fra rollespillene på Voerladegaard Skole ved at klikke på videoen øverst i artklen.