Skole-lukninger på vej

Besparelser bringer flere skoler i risiko for lukning

En ny rapport sætter nu navn på de skoler, som byrådet i Aarhus Kommune bør lukke i jagten på besparelser. Ifølge rapporten skal seks skoler lukke, og seks andre er også i spil.

De kommende skole-lukninger kommer ifølge rapporten til at dreje sig om Kolt Skole, Læssøesgades Skole, Sødalskolen, Vejlby Skole, Viby Skole og Vorrevangskolen.

Det er navnene på de seks folkeskoler, konsulentfirmaet Brøndum og Fliess foreslår, at Aarhus Kommune nedlægger i sine bestræbelser på at spare penge, skriver stiften.dk.

Rapporten om skole-lukninger i Aarhus Kommune offentliggøres officielt i dag under titlen "Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus".