Skole i kamp mod mobning
Højvangskolen i Stavtrup fejrede i dag, at skolen har haft held til at bekæmpe mobning.
20. aug 2004, kl. 15:01
Mere end 30 dage gammel
Højvangskolen i Stavtrup har stor succes med at bekæmpe mobning blandt skolens elever.
For tre år siden følte en ud af syv elever, at de var udsat for mobning. I dag er det derimod kun én ud af tyve, der føler sig mobbet.
Højvangskolen mener selv, at kampen mod mobning har båret frugt, fordi lærerne tager fat om problemerne i samme øjeblik, de opstår. Derudver har skolen indført en ordning, hvor de ældste elever tager vare på eleverne i de mindste klasse.
Skolens succes med at bekæmpe mobning blev fejret i skolens idrætshal, hvor lærerne spillede musik og diskede op med kage til eleverne.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om Højvangskolens i aftenens udsendelser.