Skole får gigant-underskud
Uddannelsescenter får underskud på 11,5 mio. kr
22. mar 2012, kl. 15:30
Mere end 30 dage gammel
De økonomiske konsekvenser er nu gjort op på det skandaleramte Skanderborg Odder Uddannelsescenter.
Skolen kommer ud af 2011 med et underskud på 11,5 millioner kroner, efter at skolens direktør og to afdelingsdirektører ifølge en politianmeldelse systematisk svindlede med skolens økonomi.
Sagen undersøges fortsat af politiet, men uddannelsescentret har allerede indgået en aftale med Undervisningsministeriet om tilbagebetaling af et taxametertilskud, som skolen uretmæssigt har modtaget.