Skødstrup: Brandtomt solgt
Naboer har kæmpet et halvt år for at få fjernet brandtomt. Nu er huset endelig solgt
10. jun 2003, kl. 11:04
Mere end 30 dage gammel
Beboerne til en brandtomt i Skødstrup slipper nu af med minderne om en tragisk dødsbrand.
Et halvt år har naboerne til brandtomten kæmpet for at få fjernet en ruin på en villavej i Skødstrup. Som TV2 / Østjylland fortalte for en uges tid siden, har hverken forsikringsselskab eller myndigheder taget ansvar for at få huset fjernet, selvom asbest fra husets tag i månedsvis har forurenet nabogrunde i området.
Nu oplyser forsikringsselskabet, at huset er solgt og idag rykkede entrepenørerne ind og er igang med at fjerne huset.