Skød mod politi og begik selvmord
Drama søndag aften
29. apr 2013, kl. 07:14
Mere end 30 dage gammel
En 68-årig mand på Samsø skød søndag aften mod politiet, men kort efter skød han sig selv.
Politiet på øen søgte søndag aften efter en mand, som man frygtede ville gøre skade på sig selv. Da patruljen fandt ham, skød han efter betjentene.
Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
På et tidspunkt rettede manden våbnet mod sig selv og begik selvmord. Episoden fandt sted kort før klokken 9 søndag aften på den nordlige del af øen.
Sagen er overdraget til Den Uafhængige Politiklagemyndighed.