Skød fyrværkeri mod biler
Uroen i Gellerupparken fortsætter. I aftes blev kørende biler beskudt med fyrværkeri på Edwin Rahrs Vej.
Politiet i Århus havde i aftes travlt med at rykke ud til boligområder, hvor der blev affyret fyrværkeri til stor gene for de øvrige beboere.
I Gellerupparken blev der ved 22-tiden affyret store mængder fyrværkeri fra området omkring Shell-tanken ved Edwin Rahrs Vej.
Cirka en time senere eksploderede en såkaldt chrysantemumbombe i Bispehaven ikke langt derfra, og nogenlunde samtidig blev der på Edwin Rahrs Vej affyret romerlys mod kørende biler.
I løbet af aftenen måtte beboerne desuden lægger ører til en længere serie af høje brag i boligkvarteret Søndervang i Viby.
Politiet observerede i flere tilfælde, at børn helt ned til 13 års-alderen deltog i fyrværkeriafbrændingen.