Skimmel i mayo'en fra Rema: Må ikke spises

Der er fundet skimmel i flasker med Gråsten Mayonnaise solgt i Rema 1000-butikker

Pas på med mayonnaisen til dine æg. Der kan nemlig være skimmel i mayo fra Rema 1000. Foto: Colourbox - genrefoto

Der står helt sikkert mayonnaise ved siden af æggene på mange julefrokostborde i disse tider. Men kommer mayo'en fra Gråsten Salater, og er den købt i Rema 1000, skal den muligvis kasseres.

For der er nemlig fundet skimmel i netop disse flasker solgt over hele landet.

Læs også Ulækker mayonnaise trækkes tilbage - er solgt i hele Østjylland

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

- På grund af skimmelvæksten er varen vurderet uegnet til menneskeføde, lyder det fra Fødevarestyrelsen.

Læs også Kig i skabet: Pasta fyldt med skadedyr trækkes tilbage

Der er helt præcist tale om Rema 1000 Mayonnaise i flasker med 400 g pakket den 12. og 13. november 2017 med sidste holdbarhedsdato henholdsvis den 12. og 13. marts 2018.

- Rådet til forbrugerne er at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det, skriver Fødevarestyrelsen.