Skilte-kaos i byen

Arkitekt kritiserer skilteskov i gågaden

En tur op ad gågaden i en østjysk midtby, er som at gå en tur i en skilteskov. Og det er ganske enkelt grimt. Det mener arkitekten Per Wohlert.

- Alle de skilte, der er ud for hver butik ødelægger bybilledet, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.

De mange skilte og borde med varer står foran forretningerne af en eneste grund, forklarer butiksejerne.

- Det sælger. Det er den bedste måde at få kunderne ind i min butik, lyder det fra Karina Kjærgaard, der er butikschef i Neye i Aarhus.

Per Wohlert er klar over butikkernes interesse for at tiltrække kunder, men han mener alligevel at skilte og tilbudsvarer fylder for meget.

- Jeg mener, at kommunerne skulle lave nogle restriktioner og styre, hvordan byerne skal se ud, siger han.

TV 2 | ØSTJYLLAND sætter de kommende dage fokus på skilte i Østjylland. Vi hører meget gerne fra dig, hvis du kender til steder, som er skæmmet af skilte, tøjstativer, flag, rodekasser eller lignende.

Skriv til os på redaktion@tv2oj.dk og send gerne et billede med af skiltene, som du mener skæmmer landskabet.

Og se mere på TV 2 | ØSTJYLLAND klokken 19.30.