Skildpadder skal pryde Festugen
Årets plakatdesign er nu offentliggjort
Årets officielle festugeplakat er nu offentliggjort, og det er den texanske kunstner, Rob Jones, der har haft fat i farveblyanterne.
Den amerikanske kunstner er blandt andet er kendt for sit samarbejde med The White Stripes og Band of Horses, og snuppede sidste år en grammy for sit emballagedesign til dokumentaren om The White Stripes 'Under Great White Northern Lights'.
Størrelsen betyder noget
Festugens tema er i år 'Big - size matters', og det bliver altså skitseret med både en stor og en lille skildpadde med fugle og deres fuglehuse på ryggen.
- Vækst er godt, men når noget vokser, opstår der konflikter i form af modvilje mod det nye og glorificering af 'de gode gamle dage'. Problemer kan ikke undgås, men som et fællesskab må vi acceptere de omkostninger, der er forbundet med muligheden, og ikke lade gode minder udvikle sig til forandringsangst, siger kunstneren selv om de tanker, han har gjort sig om motivet.
Festugeplakaten kommer til at pryde det århusianske byrum i perioden op til og under selve Festugen. Den finder i år sted fra 31. august til 9. september.