Skifter låse i dag
Ti låsesmede knokler lige nu for at skifte låse i 250 daginstitutioner efter nøgletyveri.
Ikke færre end ti låsesmede er lige nu i gang med at skifte låsene i 250 af Aarhus Kommunes daginstitutioner og på en enkelt skole. Det sker efter et kup, hvor to tyve brød ind og stjal de nøgler, der bruges af ISS, når man gør rent i institutionerne.
Prisen vurderes at blive omkring 2.000 kroner per institution. En udskrivning i omegnen af 300.000 kroner.
En enkelt skole på listen er udstyret med et elektronisk låsesystem. Her kender man ikke prisen på omkodningen.
Kontorchef Finn Nathan, Århus Kommune, siger til TV 2 | ØSTJYLLAND, at han er glad for, at det er gået så hurtigt med at iværksætte en udskiftning af låsene og at man nu kan berolige skolerne med, at der er styr på tingene, og at sagen efter udskiftningen i dag kan betragtes som afsluttet.
De to tyve er fortsat på fri fod. Politiet havde tirsdag morgen stadig ikke fået nogen tip om navnene på de to tyve, selvom billederne har været vist i flere medier.
Se indslag med overvågningsvideo af de to tyve under indbruddet ved at klikke på billedet over artiklen.