Skib grundstødt ved Tunø
En 70 meter lang coaster stødte i dag på grund i farvandet øst for Samsø.
17. mar 2006, kl. 14:18
Mere end 30 dage gammel
Fragtskibet 'Lore D' stødte fredag middag på grund ved Tunø ud for Samsø, oplyser Søværnets Operative Kommando (SOK) i Århus.
Der er ingen skade sket på det 70 meter lange skib, der var på vej med rapsmel fra Odense til Sverige.
Ifølge SOK er der heller ingen fare for olieforurening, og skibet ventes derfor at blive trukket fri senere fredag uden de store komplikationer. /ritzau/